BALLONFLYVNING 22-11-2006

G-day
Onsdag morgen kl. al for tidlig (4.15) blev jeg hentet på mit hotel. Dagen var kommet hvor jeg skulle prøve at flyve i luftballon. En tur jeg havde booket hjemmefra, men som jeg ikke rigtigt viste om jeg turde. Nå, men bussen kørte os til Mareeba som ligger i Cairns højland i det nordlige Queensland. Området er beskyttet imod vinde fra kysten, og gør området ideélt for ballonflyvning. Faktisk har Mareeba færre aflyste ballon flyvninger end noget andet sted i verdenen. Jeg skulle med en ballon der kan tage 9 personer incl. ballonskipper. Ved ankomst var 5-6 balloner igang med at blive blæst op med varm luft. I midten sidder 4 gasbrændere, og i kurven stod der 4 enorme gasflasker. Ballonskipperen hed JJ, og der gør jeg jo også. Vi blev instrueret i landingsposition, og så kravlede vi ellers om bord. I midten står skipper, og i hver side er der 2 små "rum" hvor der kan stå 2 personer i hver. I en af de andre balloner tror jeg der stod omkring 20 mennesker i. Raging Funder har 4 forskellige balloner, og den største (som også er verdens største) er 37 meter høj når den er fyldt op med luft, og er 28,7 meter bred.
Så steg vi så ellers til vejrs, ganske lydløst. Det var altså en kanon oplevelse bare at stige opad i stilhed. Stilheden blev dog indimellem afbrudt af gasbrænderens hvæssen når skipper blæste varm luft op i ballonen. Ombord havde han en højdemåler og han kunne også se farten. Udover det, havde han en radio så han kunne snakke med de andre skippere i deres balloner, og hans team på landjorden. De har ingen bestemte steder de lander, da de jo ikke kan styre den. Men ved at gå ned i lavere højde, kan han få den til at styre bedre i den retning han vil. På et tidspunkt var han så lange nede at vi var ved at flyve ind i et træ, troede jeg, men JJ havde selvfølgelig styr på det, og få meter før træet steg vi til vejrs igen. Vi var oppe i 800 meters højde, og vi fløj afsted med 20 km i timen. Vi så et par kænguroer.
Via nogle snore, hang der ud af ballonen en form for bøjle, hvortil der var fastgjordt et kamera i en gul boks. Via en fjernbetjening tog JJ så et billed af os mens vi var i luften. Det billed og et andet har jeg købt, og så har jeg taget et nyt billed af dem med mit digital kamera, ellers kunne jeg ikke få dem ind på siden, men jeg syntes ikke det er blevet så godt. Men orginalerne er gode nok, det kan jeg først lave om på når jeg får dem scannet ind i min PC.
Vi landede på en mark, men inden havde JJ fået fat i sit team, som stod klar til at modtage os. Vi gik i landingsposition, som består i at man går ned i knæ, og holder fast i nogle rebgreb i kurven. Landingen gik fint, og hans team havde hurtig fat i os. Vi måtte ikke forlade kurven før vi besked på det, for eller kunne ballonen risikere at lette igen hvis vi stod af i utide.
Vi hjalp så til at med få mast luften af ballonen, og fik den pakket sammen. Så blev vi kørt til en plads hvor vi fik morgenmad og champagne. Senere blev vi kørt tilbage til Cairns.
Der var jo slet ikke så farligt, og det tør jeg da godt prøve en anden gang. Stilheden er simpelthen total deroppe. Det er fedt bare at svæve hen over landskabet, og det er ikke engang koldt deroppe. Endnu en fed oplevelse kan jeg skrive på oplevelses tælleren.

Mange hilsner
Jesper