Jesper"down under"

Hej Alle Denne blog (hjemmeside) vil jeg bruge på min tur "down under". Mvh Jesper Bremholm Jørgensen

søndag, november 19, 2006

GREEN ISLAND & GREAT BARRIER REEF D. 19-11-06










G-day
I dag har jeg så været på tur ud til Green Island (GI) og Great Barrier Reef (GBR). Jeg blev hentet på min campingplads af en bus. Bussen hentede lidt flere rundt omkring, og så var det bare afsted til færge terminalen. Ved siden af terminalen er et hotelbyggeri igang. Der er nogle store tårnkraner, og i en af dem, var der kravlet en person op i, han stod aller yderst på kranarmen og vinkede og der var mega langt ned. Politiet havde derfor spærret hele området af, og vi blev sat af et stykke derfra, og måtte gå resten af vejen. Om han tog den hurtige vej ned eller ej, ved jeg ikke (endnu), men han var ihvertfald væk da vi kom tilbage.

Man skal være lidt søstærk for at sejle med færgen som faktisk er en katameran, for den gynger og vipper, og den sejler bare derud af. De sælger ikke varme drikke så længe den sejler fordi den gynger så meget så folk risikere at hælde det ud over sig selv. Mange blev søsyge, men det var besætningen vant til, og delte brækposer og vand ud. Jeg fik dog ikke brug for posen, for jeg er rimelig søstærk. Efter 45 min. sejlads var vi u dved Green Island, her havde vi 2 timer på egen hånd. Jeg havde bestilt en gåtur på havets bund, ´men det var aflyst da jeg kom derud, fordi det havde været dårligt vejr, og det var ikke sikkert at bevæge sig rundt dernede. Jeg gik en tur rundt om en øen, og derefter tog jeg på en 10 minutters helikopter tur over revet. Det var spændende at se det hele lidt fra oven. 11.30 sejlede katamaranen videre mod det yderst af revet. det tog også 45 min. Her har arrangørerne en platform liggende. På båden havde jeg bestilt en tur med undervandsscooter, som jeg skulle på en times tid efter ankomst. Efter ankomst var jeg på en Semi-Sub tur. Det foregår på en båd, hvor skroget er bygget i glas, så man kan se havbunden. Det var spændende at se fiskene og revet. Efter den tur spiste jeg frokost, og derefter var det tid at komme down under med Scubi Doo Underwater. Man stiger på scooteren ved at dykke ned under den dykkerklokke som man har hovedet oppe i. Inden havde jeg fået lidt instruktion, bla. noget tegnsprog og også lidt om hvordan man udligner trykket. Man er 2 nede af gangen på hver sin scooter, og der er en dykker instuktør med også. Det var altså spændende og sejle rundt dernede. Jeg havde faktisk også en fod på bunden, og instruktøren viste os en masse undervejs. Jeg fik ham til at tage nogle billeder af mig med mit undervandskamera, men de er selvfølige ikke fremkaldt endnu. Derimod havde arrangørerne selv dykkere ned og tage billeder og video, så jeg har lidt billeder dernede fra. Bagefter snorklede jeg så rundt, og det var altså mega spændende at se revet og alle de forskellige fisk i alle mulige farver. Jeg tog flere billeder, og fik taget hele filmen, 27 ialt. Det er lige for jeg må knibe mig selv i armen for at tro på at jeg har været der, for det var en fantastisk oplevelse

Mange hilsner
Jesper

3 Comments:

  • At 20 november, 2006, Anonymous Anonym said…

    Hey Jesper.....
    For vildt ! Checkede lige billederne fra Green Ireland. Jeg faar rigtig meget lyst til at goer saadan noget en dag. Haaber jeg kan finde ud af at prioritere det ! Tak, ogsaa for at du fik den gode ide at lave blog'en. Checker jaevnligt. Ses mate

    Flemming

     
  • At 20 november, 2006, Anonymous Anonym said…

    Susanne fra Nørrebred, Vallensbæk
    Hej Jesper, dine seneste oplevelser lyder bare HELT, HELT fantastiske! Glæder mig vildt til også at se dine undervandsbilleder! Fortsat god tur.

     
  • At 20 november, 2006, Anonymous Anonym said…

    man må jo ikke være misundelig, meeen lidt gør vel ikke noget.
    vel
    Morten u

     

Send en kommentar

<< Home